Info om affaldshåndtering i Julen

Stevns Kommune: Julens helligdage påvirker afhentningen af skrald i Stevns Kommune
Julen er højsæson for affald. Når bunkerne af gavepapir, pap, emballage og andet juleaffald hober sig op, kan det være godt at vide, hvornår man kan komme af med det.
Åbningstider Genbrugspladser
Genbrugspladserne i Hårlev og Store Heddinge holder lukket 24.-26. december og 31. december-1. januar 2016, men holder ellers åbent som normalt.
Skraldebiler
Skraldebilerne holder stille fredag den 25. og søndag den 27. december samt fredag den 1. januar.
Ekstra sække til gavepapir
Hvis man i en periode har mere affald end normalt, for eksempel gavepapir og plasticemballage fra julegaverne, kan man købe plasticsække til ekstra affald hos renovatøren RenoNorden.
Sækkene sælges i bundter af 5 stk. til en samlet pris på 200 kroner. Prisen er inklusive levering, afhentning og forbrænding af sækkene. De leverer de bestilte sække ved næste ordinære tømning af restaffald på ejendommen. Man stiller bare de ekstra sække ved siden af din ordinære affaldsbeholder, så bliver den taget med ved næste tømning.
Korrekt håndtering af gavepapir
Man må ikke lægge gavepapir, gavebånd og plasticemballage i papirbeholderen – det skal i beholderen med restaffald eller afleveres på genbrugspladsen. Gavepapir er oftest glittet og gennemfarvet, og det egner sig desværre ikke til genbrug.
Renovatøren RenoNorden kan kontaktes på telefon 56 25 05 70 eller per e-mail stevns@renonorden.dk
Kommentarer