Infoaften om arv og testamenter i Tinghuset
Store Heddinge: Advokathuset Stevns gentager den store succes med en informationsaften om arv og testamente.
Onsdag den 25. marts klokken 19.00 inviterer Advokathuset Stevns til en informationsaften om arv og testamente i Tinghuset i Store Heddinge.
Læs også: Stor interesse for infoaften om arv
Har du tænkt på, hvem der skal arve dig?
Er din nuværende samlever/ægtefælle sikret, hvis du kommer ud for et uheld og mister livet ?
Advokat Finn Rasmussen vil fortælle om arvereglerne, hvem der kan arve dig, hvor meget eller hvor lidt de arver, og hvilken betydning det har, at der er skrevet et testamente.
På mødet vil tilhørerne blandt andet høre mere om:
- Hvem arver dig – efter reglerne i loven ?
- Bestemmer du selv, hvem der skal arve dig ?
- Forskellen på om man er gift eller samlevende.
- Er det en god idé at sidde i uskiftet bo ?
Tilmelding kan ske via e-mail til sn@advokathusetstevns.dk eller på telefon 56 50 44 00.
Informationsaftenen finder sted onsdag den 25. marts fra klokken 19.00 til 20.30 Tinghuset Algade 8, 4660 Store Heddinge
Kommentarer