Infomøde om frivillige rollemodeller på onsdag

Hårlev: På onsdag er der informationsmøde om et projekt der skal støtte udsatte unge i Stevns Kommune
Jobcenter Stevns søger frivillige voksne rollemodeller der vil hjælpe og støtte de udsatte unge, der har for få personer i deres netværk, som de kan finde støtte hos.
Der er afsat et halvt år til projektet, hvor frivillige voksne skal give udsatte unge vejledning og gode råd til, hvordan de bedst muligt kan blive klar til et godt og velfungerende voksenliv.
Projektet er blevet til i samarbejde mellem Jobcenter Stevns og konsulentvirksomheden Marselisborg – Center for Udvikling, Kompetence & Viden.
Informationsmødet om projektet finder sted i Hårlevhallen på onsdag den 24. oktober fra klokken 19 til 21. Man tilmelder sig på telefon 5213 3438 eller e-mail: ass marselisborg.dk.
Kommentarer