Infomøde om Kommunekampen på torsdag

Stevns Kommune: TV2 ØST slår i foråret 2013 et slag for sundheden i Region Sjælland i sundhedsprogrammet Lev Livet
Sundhedsprogrammet ”Lev Livet” på TV2 Øst har inviteret til en Kommunekamp. De har opfordret de 12 kommuner og borgerne i deres sendeområde til at konkurrere om, hvilken kommune der kan blive den sundeste og få flest borgere til at være fysisk aktive.
Stevns Kommune inviterer derfor foreninger, klubber, ildsjæle, kort sagt alle borgere, som kan være interesserede – til et info-møde om ’’Kommunekampen’’.
Her skal det blandt andet drøftes, hvordan interesserede foreninger og frivillige kan bidrage til, at Stevns Kommune kan ’’komme ind i kampen’’.
Man kan følge Kommunekampen på TV2 Østs hjemmeside og lige nu ligger Stevns på en absolut sidsteplads.
Selve konkurrencen mellem kommunerne afgøres ved hjælp af motions-appen Endomondo. Hver gang man løber, går, ror eller cykler en tur kan man tracke turen med sin mobiltelefon eller på en hjemmeside. Her måler man så, hvor mange kalorier man har forbrændt. Kalorier bliver via Endomondo lagt ind i kommunens samlede pulje.
Deltagere kan tilmelde sig Stevns Kommunes hold, Stevns Steelers på Endomondo.com. Man kan læse om fremgangsmåden her
Borgmester Poul Arne Nielsen har indvilliget i at være sundhedsambassadør. Men TV2 Øst mangler fortsat sundhedsambassadører i Stevns kommune.
Interesserede sundhedsambassadører kan skrive til levlivet@tv2east.dk. Spørgsmål kan stilles på telefon 55 36 56 56 – spørg efter Lev Livet-redaktionen.
TV2 ØST vil løbende lave tv-indslag, hvor foreningerne eller de frivilliges indsatser bliver præsenteret.
Mødet afholdes torsdag den 24. januar klokken 19 i Hårlevhallen, Industrivej 39 i Hårlev.
Kommentarer