Infomøde om ’Aktiv Sommer 2017’ på rådhuset
Kultur & Fritidsafdelingen indbyder til informationsmøde om ’Aktiv Sommer’ på Store Heddinge Rådhus.
Mandag den 6. februar klokken 17.30 inviterer Kultur & Fritidsafdelingen til informationsmøde om ’Aktiv Sommer’ i Mødelokale 8 på Store Heddinge Rådhus.
Kultur & Fritidsafdelingen håber igen i år at kunne tilbyde kommunens børn en bred palette af sjove aktiviteter. De opfordrer derfor alle foreninger, aktører med mere til at tænke anderledes, kreativt og ikke mindst i børnehøjde. Det er en enestående mulighed for at gøre reklame for foreningens aktiviteter og måske kunne hverve nogle nye medlemmer.
I 2016 kunne Stevns Kommune tilbyde 31 forskellige aktiviteter fordelt på i alt 45 hold. 476 tilmeldinger løb det i alt op i, hvilket må siges at være en succes, som Stevns Kommunes Kultur & Fritid håber at kunne gentage igen i år.
Stevns kommune anerkender de frivilliges store indsats, der skal derfor lyde en stor tak til alle der hidtil har været med til at gøre sommerferierne sjove, spændende, udfordrende og ikke mindst aktive for alle de skolesøgende børn.
Alle interesserede foreninger, aktører med videre er velkomne til informationsmødet.
Man kan tilmelde sig på e-mail til tinamads@stevns.dk senest den 30. januar 2017.
Er man garvet udbyder af aktiviteter til Aktiv Sommer kan man også nøjes med at gå ind på www.stevns.dk og finde tilmeldingsblanketten, tidsplanen m.m.
Tilmeldingsfristen for at melde aktiviteter ind er igen i år 31. marts 2017.
Spørgsmål med videre kan rettes til yaszac@stevns.dk.
Kommentarer