Infomøde om kloakeringen i Rødvig torsdag
Rødvig: Stevns Forsyning inviterer de berørte grundejere til åbent hus/spørgemøde arrangement på torsdag.
Torsdag den 6. august mellem klokken 1600 og 1700 har Stevns Forsyning inviteret de berørte grundejere til et åbent hus/spørgemøde arrangement, der afholdes på Restaurant Lanterna på Vemmetoftevej.
Arbejdet med at skille regn- og spildevand i Rødvig er startet op igen efter sommerferien og vil vare resten af året, og undervejs berører det grundejerne på Vinkelvej, Vognmandsmarken, Plusvej, Skansevej, Søvej, Havnevej, Lodsvej, Fiskerihavnen og Havnepladsen..
Stevns Forsyning gør opmærksom på, at der vil være mange gener i form af larm og begrænsning af de trafikale muligheder. De nærliggende veje kan få mere trafik i perioder på grund af trafikomlægninger. Stevns Forsyning beklager virkelig meget, de gener med støj, støv og besværligheder, som de pålægger kunder og borgere. Stevns Forsyning og entreprenøren vil løbende informere og gøre det i så god tid, som muligt, for at begrænse generne.
De enkelte grundejere opfordres til, at lave aftaler med entreprenøren, efterhånden som gravearbejdet når frem til deres vej og ejendom. Entreprenøren skal nok sige til, hvis han forudser problemer med at komme ind til og ud fra en ejendom, eller hvis det i en periode er nødvendigt, at stille affaldsbeholderen et andet sted. Der vil naturligvis også være skilte, der fortæller, at der graves.
Alle berørte kunder er meget velkommen til, at kontakte Stevns Forsyning eller vores rådgiver, hvis der er spørgsmål til arbejdet.
Når separatkloakeringen er gennemført, vil der blive fastlagt en frist for separering inde på grundene og tilslutning til ledningssystemet. Stevns Kommune vil som myndighed beslutte hvornår regn- og spildevandstille tilslutningskravet og følge op på efterkommelse af tilslutningskravet.
Interesserede kan læse mere på Stevns Forsynings hjemmeside.
Rådgiver på projektet er Rambøll A/S og arbejdet udføres af det lokale entreprenørfirma Bdr. K. Hansen.
Baggrund for projektet
Stevns Kommune har med Spildevandsplan 2012-2020 besluttet, at Rødvig skal separatkloakeres. Derfor adskiller Stevns Forsyning regn- og spildevand i de to sidste områder i Rødvig, hvor regn- og spildevand løber i samme kloakledning. Det betyder, at kloaksystemet fremover vil bestå af to ledningssystemer, hvor det ene ledningssystem skal aflede spildevandet, mens det andet ledningssystem skal aflede regnvandet. Regnvandet skal fremover afledes til Lejdebæk og havet uden om Rødvig Renseanlæg.
Ved at separatkloakere hindres overløb under kraftig regn fra kloaksystemet af fortyndet spildevand til vandløb og havet, og renseanlægget vil kunne rense endnu bedre, når de store mængder regnvand ikke blandes sammen med spildevandet. Ligeledes vil der blive etableret et fremtidssikkert ledningssystem.
Separatkloakeringen gennemføres på hele eller dele af Vinkelvej, Vognmandsmarken, Plusvej, Skansevej, Søvej, Havnevej, Lodsvej, Fiskerihavnen og Havnepladsen.
Kommentarer