Rødvig

Informationsmøde i Rødvig om digital postkasse

digital_post

Stevns Kommune: Stevns Kommune afholder Informationsmøde om digital postkasse på Harmonien i Rødvig på tirsdag

Tirsdag den 27. maj klokken 19 inviterer Stevns Kommune til Informationsmøde om digital postkasse på Harmonien i Rødvig.

»SKAL jeg virkelig have en digital postkasse senest 1. november i år?«

»Kan jeg ikke bare bruge min e-boks?«

»Hvad med min mor på plejehjemmet?«

»Hvordan fungerer det?«

»Må min mand passe min digitale postkasse?«

Det er nogle af de spørgsmål, man kan få svar på, når Stevns Kommune holder informationsmøde for borgerne om digital postkasse.

Deltagerne vil møde personale fra bibliotek og borgerservice, som vil fortælle og besvare spørgsmål om digital postkasse.

Medbring eventuelt NemID.

Efter mødet, der som varer omkring en time, er der mulighed for at få udstedt NemID – eller få hjælp til at oprette en digital postkasse.

Alle er velkomne. Man skal ikke tilmelde sig.

Informationsmødet foregår tirsdag den 27. maj klokken 19 på Harmonien i Rødvig.

Kommentarer