Introaften i skolebigården næste tirsdag

Hårlev: Østsjællands Biavlerforening inviterer til inviterer til introduktionsaften i Stolpehuse ved Hårlev
Tirsdag den 9. april afholder Østsjællands Biavlerforening en introduktionsaften i skolebigården i Stolpehuse ved Hårlev. Alle interesserede kan se deres klubhus og bigårde med bier i arbejde. Og høre om hvordan man laver sin egen honning og få et indblik i biernes fascinerende verden. Man kan også stille spørgsmål til erfarne biavlere.
Alle der gerne vil lave deres egne honning, kan allerede i år lære at passe sine egne bier. Foreningen afholder kurser for nybegyndere tirsdage eller torsdage, om aftenen. Deltagerne opdeles i små hold på 5-6 deltagere og hvert hold har deres eget bistade, som de lærer at passe sammen med erfarne instruktører.
Foreningen byder på kaffe og kage.
Introduktionsaftenen finder sted tirsdag den 9. april klokken 19.00 på adressen Stolpehuse 3, Hårlev
Kommentarer