Store Heddinge

IPhone stjålet fra Stevnsbladets kontor

Store Heddinge: En iPhone er blevet stjålet ved et tyveri hos Stevnsbladet i Nytorv onsdag formiddag.

Onsdag formiddag den 12. oktober omkring klokken 15.00, var redaktionens kontor ubemandet med åben dør ganske få minutter. Desværre var dette nok til, at en mand så sit snit til at runde kontoret og stjæl e en sort iPhone 5S 16 GB, som lå på hjørnet af et skrivebord, skriver Stevnsbladet.

Journalisten, der fik stjålet sin telefon, nåede at se og tale med gerningsmanden, inden han forsvandt med telefonen. Hun nåede at se en høj, tynd mand med sort kasket komme ud af kontoret. Han skulle efter sigende være cirka 1,90 meter høj og 30-40 år gammel, med markerede kindben, skandinavisk udseende og gråblå øjne.

Journalisten når at spørge gerningsmanden, om hun kan være ham behjælpelig med noget. Han virkede dog nervøs og muligvis påvirket, og undveg med et svar om, at han for kort tid siden havde forhørt sig om en annonce, han ville have i avisen.

Han skyndte sig ud af døren og ned af trappen til en trækvogn, han havde stående på Nytorv, som han dog efterlod. Journalisten opdager, at hendes arbejdstelefon er væk. Hun løb ud af døren, og kunne på Jernbanegade se, at tyven løb med en stor hvid plastikpose over skulderen.

Jagten fortsætter ned til togskinnerne, hvor gerningsmanden når at hoppe over et hegn ind til togskinnerne. Han må dog efterlade den hvide pose, som viste sig at indeholde en iPad med knust skærm, et cover til en iPad, en pose med en kanyle med mere, men desværre ikke journalistens arbejdstelefon.

Kommentarer