Hårlev

It-kurserne kommer til en landsby nær dig

internemt-i-Holtug-Forsamli

Stevns Kommune: Så er der igen gratis IT-kurser på Stevns Bibliotekerne og i udvalgte landsbyer

Nu fortsætter Stevns Bibliotekerne projekt internemt, Stevns Kommunes tilbud til borgerne om gratis it-kurser.

I denne omgang er der igen kurser på kommunens biblioteker i Store Heddinge, Hårlev og Strøby Egede – og landsby-teamet kommer til forsamlingshusene i Endeslev, Sigerslev, Lille Heddinge og Varpelev med kurserne.

– Selv om du aldrig har siddet ved en pc, er der også kurser for dig, da vi har kurser i at ’tæmme musen’ og begynde fra bunden med at bruge pc. Og så går det slag i slag med de næste kurser, hvis du melder dig til dem alle. Du skal nemlig melde dig til hver enkelt af de totimers ’kickstart’-kurser, du vil med på, fortæller projektleder Marianne Sivertsen.

Landsbykurserne’ er primært beregnet for dem, der bor i/ved den enkelte landsby. Derfor foregår tilmeldingen til disse kurser i første omgang i landsbyen. Hvis der herefter er pladser tilbage, kan man tilmelde sig på et af bibliotekerne.

De kurser, som foregår på bibliotekerne, kan man tilmelde sig ved at møde op på et af bibliotekerne – eller ringe dertil.

– I foråret startede vi netcafé op på de tre biblioteker i kommunen, så borgerne kan komme uden tilmelding og få individuel hjælp ved computeren, fortæller Marianne Sivertsen videre.

– Nu har vi gjort os nogle erfaringer med netcaféerne og syntes, at der var behov for en justering af åbningstiderne. Derfor er Store Heddinge Biblioteks netcafé rykket lidt frem om mandagen, og Strøby Egede Biblioteks er flyttet til mandag sidst på dagen. Derudover holder vi – sideløbende med denne runde kurser – 7 x aftenåbent i Store Heddinge Biblioteks netcafé, slutter Marianne Sivertsen.

Man kan hente kursusprogrammet på bibliotekerne eller i Borgerservice – eller se mere på www.internemt.nu

Fakta

Tilmelding:

Endeslev: Endeslev Forsamlingshus torsdag den 22/8 kl. 10-12.

Sigerslev: Sigerslev Forsamlingshus fredag den 23/8 kl. 10-12.

Lille Heddinge: Lille Heddinge Forsamlingshus torsdag den 22/8 kl. 13-15.

Varpelev: Varpelev Forsamlingshus fredag den 23/8 kl. 13-15.

 

Tilmelding til kurserne på bibliotekerne begynder mandag den 19. august kl. 14.

 

Fra mandag den 26. august er netcaféerne åbne:

Store Heddinge Bibliotek: Hver mandag 10-12

Hårlev Bibliotek: Hver tirsdag 10-12

Strøby Egede Bibliotek: Hver mandag 16.30-18.30

 

Derudover holder vi 7 x aftenåbent i Store Heddinge Biblioteks netcafé, torsdage klokken 19-21:

29/8, 5/9, 12/9, 19/9, 26/9, 3/10 og 10/10.

Kommentarer