Jacob Mark ny spidskandidat for SF i Faxekredsen
Stevns Kommune: SF i Faxekredsen har valgt en ny spidskandidat, nemlig folketingsmedlemmet Jacob Mark.
SF vil til kommende folketingsvalg få ny spidskandidat. Partiet havde i den sjællandske storkreds valgt at nominere tre kandidater. Ved en urafstemning fik 25-årige Jacob Mark, der er udover at sidde i Folketinget for SF også er medlem af Køge Byråd, flest stemmer og bliver derfor spidskandidat i seks kredse, herunder Faxekredsen, som dækker Faxe og Stevns kommuner.
– SF i Faxe meget glade for at kunne støtte Jacob Marks forhåbentlige genvalg til Folketinget, udtaler Henrik Friis, der er lokalformand for SF Faxe.
Jacob Mark blev valgt ind i Folketinget ved valget i juni måned 2015. Sin unge alder til trods har Jacob haft tunge ordførerskaber og er endvidere allerede blevet valgt som formand for folketingsgruppen.
Der er mulighed for at møde Jacob Mark på SF’s stand ved Faxemessen i Faxe Hallerne lørdag den 29. oktober.
Kommentarer