Hellested

Jacob Pondal skoleleder på Hellested Friskole


Hellested: Over 100 personer havde fundet vej til den ekstraordinære generalforsamling i Hellested Friskole

Den ekstraordinære generalforsamling i Hellested Friskole har valgt 42-årige Jacob Pondal, lærer på Hotherskolen, som friskolens første skoleleder.

Bestyrelsesformand Line Busch-Jensen startede med at fortælle om planerne for børnehaven. Friskolen overtager bygningerne fra den 1. juli og både bestyrelsen og kommunen er interesserede i, at kommunen også virksomhedsoverdrager børnehaven til friskolen på den dato. Friskolen overtager det personale, der svarer til det antal børn, der er i børnehaven på overdragelsesdatoen.

De børn, der skal starte i 0. klasse på friskolen, starter i SFO den 1. august.

Friskolen har haft 19 kvalificerede ansøgere, og alle i bestyrelsen var enige om at pege på Jacob Pondal som den kommende skoleleder. Før generalforsamlingen godkendte ansættelsen fortalte

Jacob lidt om sig selv med efterfølgende bifald fra forsamlingen.

Generalforsamlingen valgte desuden Inger Brøndsted som tilsynsførende for skoleårene 2013/2014 og 2014/2015.

Hellested Friskole er nu oppe på 114 elever til skolestart i august 2013, og der er i alt indmeldt 145 elever. Den kommende 7. klasse består pt. af 16 elever.

Friskolen har indkaldt til to arbejdsweekender. Den 1. og 2. juni vil det være udvendig istandsættelse, og den 29. og 30. juni vil det være den indvendige istandsættelse. Den 30. juni sluttes arbejdsweekenden af med et grill-arrangement for at fejre friskolen.

Majken Rasmussen har arrangeret et fremtidsværksted på skolen torsdag den 30. maj klokken 18.00 til 21.00, da der er mange forældre og folk i lokalsamfundet, der godt vil bidrage med noget til friskolen.

Kommentarer