»Jagten« vises i Hellested Forsamlingshus
Hellested: Den prisbelønnede fotograf Charlotte Bruus Christensen fortæller om filmen ”Jagten” i Hellested Forsamlingshus
Torsdag den 11. september klokken 18.30 inviterer Hellested Borgerforening til en spændende aften i Helelsted Forsamlingshus. Her kan man se filmen ”Jagten” og møde den prisbelønnede fotograf Charlotte Bruus Christensen, bag filmen.
Charlotte Bruus Christensen, der bor i Hellested, vil fortælle om filmen fra manus til den færdige film.
Læs også: Verdens bedste filmfotograf bor på Stevns
Der opkræves 50 kroner i entre.
»Jagten« vises i Hellested Forsamlingshus torsdag den 11. september klokken 18. Adressen er Maglehøjvej 6, Hellested, 4652 Hårlev
Jagten er en dansk drama film fra 2012 instrueret af Thomas Vinterberg, og med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Historien foregår i en lille dansk landsby omkring jul, og følger en mand, der bliver mål for massehysteri efter at være blevet fejlagtigt beskyldt for at have seksuelt misbrugt et barn.
Filmen blev vist ved Toronto Film Festivalen og konkurrerede ved Filmfestivalen i Cannes i 2012, hvor Mads Mikkelsen vandt prisen som ‘Bedste mandlige skuespiller’. Filmen blev desuden udvalgt til at konkurrere om Den Gyldne Palme. I oktober 2013 vandt filmen Nordisk Råds Filmpris. I januar 2014 blev filmen nomineret til en Oscar i kategorien “Bedste udenlandske film”. I februar 2014 vandt filmen en Bodil i kategorien “Bedste Film”.
Kilde: da.wikipedia.org
Kommentarer