Hellested

Janni Buus fra Stevns cykler til Paris

Hellested: Janni Buus og cirka 790 andre drager i morgen afsted på en cykletur på godt 1300 km mod Paris, for at samle penge ind til Børnecancerfonden i Danmark

Janni er den eneste rigtige Stevnsbo der i år deltager på et af Team Rynkeby’s 17 hold, der kører fra Danmark til Paris fra lørdag den 14. til fredag den 20. juli 2012.

Janni Buus er født og opvokset på Stevns, og hendes forældre Susanne og Klaus Buus bor her stadig – mellem Arnøje og Hellested – og de rejser for øvrigt til Paris for at modtage Janni – og de øvrige – ved Champ de Mars ved Eiffeltårnet, hvor turen afsluttes.

Sidste år samlede alle hold fra Team Rynkeby næsten 10 mio. kroner til Børnecancerfonden i kampen mod børnekræft. Som en del af indsamlingen til Børnecancerfonden samler Janni Buus også ind via Betternow.

Lørdag morgen cykler Ib Petersen fra Hårlev sammen Hold Øst fra Tour de Taxa ligeledes til Paris. Tour de Taxa samler penge ind til Julemærkehjemmene.

Kommentarer