Jazz på Rødvig Kro
Rødvig: Borgerne i Rødvig vil have jazz og det får de nu, oplyser arrangørerne fra Rødvig Kro og Badehotel, Katrine Hendriksen og Jonas Skaaning
– Efter flere opfordringer laver vi en aften med svingende jazzmusik og dans fredag d. 20. april fra kl. 18.00. Vi sætter en spændende og indbydende buffet op og efter middagen underholder jazzorkesteret Jazz´n´Jive, fortæller Katrine og Jonas.
God mad, jazz og plads til at lufte danseskoene i kroens festsal koster i alt 348 kroner.
I påsken har parret travlt med en stor flot påskefrokostbuffet på Skærtorsdag, Langfredag, lørdag, Påskedag og 2. påskedag. Alle dage fra kl. 12.00 til 15.00. Prisen pr. person er 188. kr.
Kommentarer