Jørgen Gregersen har meldt sig ind i Radikale Venstre

Stevns Kommune: Jørgen Gregersen, tidligere Stevnslisten, har meldt sig ind i Radikale Venstre
Torsdag den 12. marts, efter kun to dage som løsgænger, har kommunalbestyrelsesmedlem Jørgen Gregersen meldt sig ind i Radikale Venstre. Han indtræder dermed i den radikale gruppe i Stevns Kommunalbestyrelse. Gruppeformand for den radikale gruppe er Line Krogh Lay.
Læs også: Det lokale parti Stevnslisten bliver nedlagt
– Det er med stor glæde jeg kan meddele, at Jørgen Gregersen har valgt at melde sig ind i Radikale Venstre og dermed indtræder i den radikale gruppe i Stevns Kommunalbestyrelse, skriver Bjarne Hendrichsen, formanden for Radikale Venstre Stevns, i en pressemeddelelse.
Jørgen Gregersen startede sin politisk karriere som socialdemokrat og var i 2009 med til at stifte det lokale tværpolitiske parti, Stevnslisten. Hanhar stemt radikalt ved de seneste folketingsvalg.
Jørgen Gregersen vil forsætte det politiske arbejde i kommunalbestyrelsen med udgangspunkt i det valgprogram Stevnslisten gik til valg på.
Kommentarer