Jonas fra Strøby udtaget til Floorball landshold
Jonas Hvid Nielsen fra Strøby på Stevns er udtaget til U19 landsholdsbruttotruppen på vej mod VM i Canada i 2019 og spiller sin første landskamp mod Tyskland i Ringsted Kabel TV arena i weekenden 2.-4. februar 2018.
Jonas Hvid Nielsen fra Strøby startede sin Floorball karriere i Stevns Floorball klub som U11 spiller og udviste fra start et stor talent for Floorball. Som center spiller og anfører for holdet førte Jonas sammen med sine talentfulde hold kammerater, gennem U11, U13 og U15 årene SFK til et utal af sejre og enkelte regionale mesterskaber.
Jonas kvalificerede sig til udtagelse ved Dansk Floorball Unions (DAFU) første talentsamling for årgang 2000/2001, og har siden trofast fulgt DAFU´ spillerudvikling, uddannelse og talentprojekt, som ud over en kæmpe udvikling som spiller, har givet Jonas nogle af sine bedste venner for livet og floorball kammerater på tværs af klubberne i hele Danmark.
I 2016 indledte Stevns FK et samarbejde med Rødovre FC som kulminerede ved et samlet Rødovre/Stevns U15 hold ved landsstævnet i Frederikshavn, hvor Rødovre/Stevns endte i finalen og sluttede med flot 2. plads efter en tæt spillet finalekamp.
Jonas’ stærke engagement, målrettethed, drømmen om en landsholdsplads kombineret med hård træning og målrettet styrketræning i AIK Fitness samt DAFU’ styrketræningsprogram de seneste år, har fastholdt hans plads på DAFU’ spillerudvikling og udtagelser til turneringer i både Kolding og Sverige.
I 2017 valgte Stevns ikke at videreføre U17 holdet for at rykke de unge til herreholdet og opstille i 3. division, så Jonas måtte søge sine muligheder for udvikling som U17 ungdomsspiller i Rødovre FC efter turneringsafslutningen i foråret 2017.
Jonas spiller i dag stabil back i RFC på U17, U20, 2. holdet og Liga, og seneste i efteråret 2017 kvalificerede Jonas sig til U19 Landsholds bruttotruppen sammen med flere af sine U17 holdkammerater fra RFC, og er nu udtaget til sin første landskamp mod Tyskland i weekenden den 2.-4. februar 2017 som også live streames på nettet.
Skiftet til Rødovre har været den helt rigtige beslutning for Jonas, ikke kun socialt men også afgørende for hans spillerudvikling og udtagelser til både Liga og Landshold, men det er ikke uden positive omkostninger for den lille Stevns familie.
Jonas bliver transporteret fra hjemmet i Strøby på Stevns til Rødovre Hallerne 3-4 gange om ugen plus kampe, men hvis man vil udvikles på topniveau og gøre sig gællende i landsholdssammenhænge kræver det disciplin, ”commitment”, talent og ikke mindst hårdt arbejde. I floorball sammenhæng er det ikke kun nok at gøre sit bedste – det er også nødvendigt at gøre hvad der er påkrævet – og det gør Jonas til fulde og med fuld opbakning fra familien. Floorball er blevet en tidskrævende ”spiller” familien Hvid Nielsens travle tilværelse.
Jonas er i dag 16 år, går i 1.G på Køge Gymnasium, og har fritidsjob i sin sparsomme fritid i Daglig Brugsen i Strøby. Ellers er det primært Floorball og Gymnasiet som er omdrejningspunktet for hele hans unge tilværelse som efter mange års forberedelser nu bærer frugt!
For Jonas er det lyn hurtige Floorball Spil blevet en passion med masser af teknik, fysik, strategi, action, spænding og fart, som bygger på noget af den hårdeste form for fysisk og mental udvikling, balance og spændstighed, som Jonas netop elsker og som er er påkrævet på professionelt plan.
En af de største belønninger og årsagen til at valget falds på RFC er sammenholdet og det sociale blandt spillerne på holdet, som klubben, spillere og forældre nyder så godt af, ikke kun ved træning, turneringer og kampe, men også privat.
Når elite sport, udvikling og venskaber flyder sammen til én stærk sammentømret enhed, er det en glæde utrætteligt at køre til træning og kampe, da det skaber en ustoppelig styrke og sammenhold på holdet, samt en af de mest afgørende og inspirerende årsager som udgør fundamentet for Jonas til at udvikle sig til en helstøbt elite-spiller i årene fremover.
Kommentarer