Joost El overtager Stevns Hvidevare Service
Rødvig: De to lokale firmaer, Stevns Hvidevare Service i Store Hedding og Joost El i Rødvig, fusionerer på fredag
Fredag den 1. november overtager Carsten Joost fra Joost El i Rødvig firmaet Stevns Hvidevare Service i Store Heddinge, fra Benny Grandal Nielsen. Det skriver Dagbladet.
Benny Grandal Nielsen, overdrager virksomheden til Carsten Joost, efter en arbejdsskade, der har betyder fire måneders sygemelding. I den periode har Joost El har serviceret kunderne hos Stevns Hvidevare Service.
De to elektrikere kender hinanden, idet de begge har arbejdet hos nu afdøde installatør Ove Pedersen, der havde firmaet Stevns El-Service. Benny Grandal Nielsen er nu blevet ansat hos Joost El og han skal først og fremmest passe telefonen, når kunderne ringer.
Kunderne kan i øvrigt fortsat ringe til Stevns Hvidevare Service nummer: 70 20 38 40.
Kommentarer