Juleatelier på Den Gamle Løgfabrik i weekenden

Varpelev: Der er julemarked hos KRAKA-gruppen på den tidligere løgfabrik i Varpelev i den kommende weekend
Lørdag den 8. og søndag den 9. december kan man traditionen tro besøge kunstnergruppen KRAKA, der består af Annette Sjølund, Miriam Reiner og Bente Ansholm på den tidligere løgfabrik i Varpelev.
KRAKA har tænkt småt og godt så der er mange julegaveidéer. Små og større malerier og akvareller, drivtømmerbilleder, julekort og meget mere. Kom og se på kunst og få et par glas varm gløgg og en håndfuld pebernødder.
Der er mulighed for at lave lidt klippe-klistre og julepynt – så tag gerne de mindste familiemedlemmer med.
Den gamle Løgfabrik ligger på Tingvej 4 i Varpelev, ved Hårlev. Der er juleåbent på Løgfabrikken den 8. og 9. december, begge dage mellem klokken 10 og 16.
Kommentarer