Julefest og musikforedrag i Holtug Forsamlingshus
Holtug: Holtug Borgerforening inviterer til julefest med et musikforedrag ved John Lington i Holtug Forsamlingshus lørdag.
Lørdag den 3. december klokken 18 inviterer Holtug Borgerforening til julefest med et musikforedrag ved John Lington i Holtug Forsamlingshus.
Julefesten indledes med spisning af dejlig julemad.
Klokken 20 vil John Lington, søn af Otto Lington, holde et musikalsk foredrag om Lington-familiens musikalske virke. Fra Otto Lington startede som barneartist og til han blev en verdenskendt kapelmester, over Johns egen musikalske indsats til sønnen Michael Lingtons strålende karriere i USA, som en af de førende saxofonister. For eksempel har han turneret med Michael Bolton på en Verdentourné gennem tre år. Han spiller desuden med Moonjam.
Den nu 82-årige John Lington startede med at spille violin som syvårig. Herefter gik han over til klarinet, inden han som 13-14-årig valgte saxofonen. Han er en ganske glimrende saxofonist og spiller i flere bands.
Der vil blive vist en lang række fotos, som illustrerer Johns fortælling. Der bliver også spillet eksempler på nogle af Otto Lingtons egne indspilninger.
Prisen er 150 kroner for medlemmer af borgerforeningen. Ikke medlemmer skal betale 250 kroner.
Tilmelding til kassereren John Tange på telefon 40 45 66 48 eller e-mail jt@holtugmc.dk senest søndag den 27. november.
Kommentarer