Julekoncert i Enderslev Kirke torsdag aften

Enderslev: Der er julekoncert i Enderslev Kirke på torsdag med Sct. Nicolai Cantori fra Køge Kirke
Torsdag den 6. december klokken 19.30 er der julekoncert I Enderslev Kirke med Sct. Nicolai Cantori fra Køge.
Sct. Nicolai Cantori blev dannet i 2001 af organist ved Sct. Nicolai Kirke i Køge, Anne Kirstine Mathiesen. Koret består af kvinder i alderen 20-45 år, hvoraf flere tidligere har sunget i Køge Kirkes Pigekor. Koret synger spændende og krævende korsatser i både rytmisk og klassisk stil.
Koret består af dygtige og engagerede sangere, der har et godt fællesskab og en stor sangglæde.
Efter koncerten er der kagebord, kaffe og julehygge i Enderslev Præstegård.
Alle er velkomne.
Arrangementet er gratis.
Kommentarer