Hårlev

Julekoncert med Kirsten Siggaard i Hårlev Kirke

Hårlev: Hårlev Menighedsråd inviterer til julekoncert med kendt den kendte Grand Prix sangerinde og skuespiller Kirsten Siggaard.

Torsdag den 15. december klokken 19.30 er der julekoncert med kendt den kendte Grand Prix sangerinde og skuespiller Kirsten Siggaard i Hårlev Kirke.

Kirsten Siggaard, der oprindeligt er bankuddannet i Handelsbanken i Slagelse, blev kendt i den brede offentlighed, da hun stillede op i Dansk Melodi Grand Prix 1983. Der vandt hun med sangen “Det’ lige det”.

Siden har hun haft stor succes i diverse revyer og musicals, og hun høstede talrige anmelderroser for sin fremstilling af den franske sangerinde Edith Piaf, først i forestillingen ’Piaf’ på Det Ny Teater i 1991 og 1997 og i 2014 med turnéforestillingen ’Spurven’.

I år har den 62-årige Kirsten Siggaard deltaget i ’Vild med Dans’ sammen med Thomas Evers Poulsen. De måtte dog forlade dansegulvet i det sjette show.

Efter koncerten er der gløgg og æbleskiver i konfirmandstuen.

Billetterne koster 150 kroner og de kan købes hos Blomsterhuset, Hovedgaden 10, Hårlev.

Kommentarer