Store Heddinge

Julekoncert med Sankt Katharina Kantori søndag

Sankt Katharina Kantori giver en gratis julekoncert i Sankt Katharina Kirke søndag eftermiddag.

Søndag den 10. december klokken 15.00 har man mulighed for at nyde en dejlig julekoncert, når Sankt Katharina Kantori under ledelse af organist Charlotte Muus Mogensen byder indenfor til julekoncert i Sankt Katharina Kirke

Programmet denne eftermiddag byder på et varieret program, som bl.a. indeholder danske julesange, Christmas Carols, julemusik fra alverdens lande og værker af Niels la Cour og Finn Viderø.

Fællessange vil naturligvis også indgå i programmet, hvor alle har mulighed for at synge med.

Efter koncerten bydes der på gløgg.

Der er gratis adgang og alle er hjerteligt velkomne.

Kommentarer