Julemarked og juletræssalg i Endeslev

Endeslev: De næste to weekender afholdes der Endeslev Julemarked for 5. gang
Lørdag den 22. november klokken 10 åbnes stalddøren til Endeslev Julemarked 2014. Julemarkedet byder for 5. gang velkommen med julestemning, julemusik, julegaveideer og godter til den søde tand. Det vil være oplevelser for hele familien.
Der er alt lige fra småkagerne til julebordet, juledekorationer og gaverne til at lægge under træet. Ialt 23 personer er med til at lave alle de ting der sælges. Man kan se noget af varesortimentet på www.endeslev-julemarked.dk.
Julecafeen byder selvfølgelig på gløgg og æbleskiver samt andre lækkerier til rimelige priser.
Læs også: Juletræer til salg hos Endeslev Julemarked
Man kan desuden finde årets juletræ på gårdspladsen eller i plantagen. Der er både store og små træer. Nordmannsgranerne er økologiske. Man kan tage hele familien med i skoven og man kan låne en sav.
Endeslev Julemarked har åbent lørdag den 22. og søndag den 23. samt igen lørdag den 29. og søndag den 30. Alle dage er fra klokken 10.00 til 16.00, på Lerskovvej 10, 4652 Hårlev.
Kommentarer