Julemøde på Gymnastikefterskolen Stevns
Gymnastikefterskolen Stevns åbner traditionen tro dørene og byder indenfor til julehygge.
Torsdag den 14. december klokken 19.30 åbner Gymnastikefterskolen Stevns traditionen tro dørene og byder indenfor til julehygge.
Der byder blandt andet på et stemningsfyldt luciaoptog med skolens elever, fremvisning ved skolens danselinje og indslaget ’Go’Aften Stevns’ – et eksperimenterende nyhedsshow, der viser glimt af elevernes tolkning og holdning til verden omkring os, fremført af skolens elever.
Undervejs bydes på kaffe og æbleskiver.
Prisen er kr. 25,- pr. person, der betales ved indgangen.
Der skal ikke bestilles billetter til denne aften, alle er velkomne, og julemødet varer cirka et par timer.
Det hele foregår i Gymnastikefterskolen Stevns’ store hal, Boestoftevej 58, Boestofte, 4660 Store Heddinge.
Kommentarer