Hårlev

Juletræer til salg hos Endeslev Julemarked

endeslev_julemarked1

Endeslev: Det er efterhånden blevet en fast tradition med julemarked på Lerskovvej ved Endeslev

Lørdag den 23. november åbnes stalddøren for 4. år i træk til Endeslev Julemarked 2013. Også i år kan man købe økologiske juletræer af egen produktion på julemarkedet. Julemarkedet åbner som det plejer den sidste weekend i november og den første weekend i december.

Endeslev Julemarked byder gæsterne velkommen med julestemning, julemusik, julegaveideer og godter til den søde tand og lover at det vil være en oplevelse for hele familien.

Man kan købe alt lige fra småkagerne til julebordet, juledekorationer og gaverne til at lægge under træet. I alt 23 personer er med til at lave alle de dejlige varer der sælges.

Ideen til Julemarkedet kom, da Jette og Søren Pedersen købte gården tilbage i 2006. Der skulle dog renoveres en del, før drømmen om Julemarkedet kunne blive til virkelighed, for første gang i 2010.

I 2012 begyndte salget af økologiske juletræer og pyntegrønt for alvor. En drøm der startede for mange år siden, da Jette og Søren anlagde en stor del af deres jord med juletræer. De tilbyder naturligvis at komme et net om træet til hjemtransport.

Julecafeen byder selvfølgelig på gløgg og æbleskiver, dagens kage samt andre lækkerier til rimelige priser.

Man kan følge Endeslev Julemarked på Facebook

Åbningstider:

  • Lørdag den 23. november og søndag den 24. november
  • Lørdag den 30. november og søndag den 1. december

Alle dage fra klokken 11.00 til 17.00. Adressen er Lerskovvej 10, 4652 Hårlev

Kommentarer