Kabelstationen ved Bøgeskoven kan blive taget af bordet

Stevns Kommune: Den projekterede 600 kvadratmeter store kabelstation der måske skulle opføres ved Bøgeskoven, bliver muligvis taget af bordet
Folketinget besluttede sidste år, at der skal bygges en havvindmøllepark på Kriegers Flak i Østersøen. Parken skal levere energi til både Danmark, Sverige og Tyskland.
Ifølge planerne skal strømkablerne fra havvindmølleparken måske gå i land ved Bøgeskoven. Hvis der vælges en vekselstrømsløsning, skal der etableres en 8,5 meter høj kabelstation på 600 kvadratmeter ved Magleby Skov.
Læs også: Borgermøde om kæmpe havvindmøllepark
Men nu bliver der sået tvivl om, hvorvidt havvindmølleparken Kriegers Falk overhovedet skal opføres, skriver Berlingske. Der er blandt andet usikkerhed omkring den økonomiske ramme for projektet.
Desuden har koncernchefen for DONG Wind Power, Samuel Leupold, overfor Berlingske Business, peget på fem store udfordringer ved Kriegers Flak: En stram tidsfrist, en usikker undergrund, langt til land, gammel ammunition i farvandet og en kompliceret nettilslutning.
Kommentarer