En kæmpe indhegning fra stenalderen er dukket op ved Rødvig. Indhegningen er bygget i flere ‘lag’ med forskudte indgange som en slags labyrint. Arkæologerne aner ikke, hvad der er foregået.

Arkæologer fra Museum Sydøstdanmark har fundet en gigantisk indhegnet plads ved Rødvig på Stevns, Østsjælland. Indhegningen stammer fra yngre stenalder og ser ud til at indramme et ovalt område på næsten 18.000 kvadratmeter, skriver Videnskab.dk.

Mest bemærkelsesværdigt ved anlægget er indhegningens indgange. Hegnet er nemlig bygget i flere rækker uden på hinanden, helt præcist fem, og indgangene i hver af rækkerne ser ud til at ligge forskudt af hinanden. Som en slags labyrint.

– Åbningerne ser ikke ud til at ligge ud for hinanden i alle stolperækkerne, og det er vi lidt forundrede over. Men måske har det haft sådan en lidt labyrintagtig funktion – det er i hvert fald sådan, vi forestiller os det. På den måde har man heller ikke kunnet kigge ind på samlingsområdet, og det har måske været en fordel,« siger arkæolog og udgravningsleder Pernille Rohde Sloth til Videnskab.dk.

Hvad er der foregået på pladsen?

Straks opstår næste spørgsmål – hvad er der foregået inden for hegnet, som skulle være så hemmeligt?

Uanset hvad er det i hvert fald ikke umiddelbart noget, der har sat sig nævneværdige spor for eftertiden.

Arkæologerne har endnu ikke fundet nogle strukturer eller konstruktioner i området, som kan pege dem i retning af en anvendelse. Indtil videre har de ikke fundet meget andet end enkelte større eller mindre nedgravninger – såkaldte ’gruber’ – af flinteredskaber, affald og lidt keramik.

Fund fra pladsen. Fra højre: Ornamenteret keramikskår, fragment af sleben økse og fragment af stridsøkse. Sidstnævnte var så godt et fund, at der blev krævet ‘fundkage’. (Fotos: Dan Nielsen, Museum Sydøstdanmark)

– Vi tror, at det har været en indhegnet samlingsplads af en art. Det er straks sværere at sige, hvad den har været brugt til, siger Pernille Rohde Sloth til Videnskab.dk.

Stevns står langt fra alene

Trods manglen på udslagsgivende fund, knopskyder ideerne til pladsens anvendelse dog alligevel, og det skyldes blandt andet, at indhegningen – “palisadeanlægget” blandt arkæologer – ved Stevns langt fra står alene.

– Der er kommet en del palisader inden for de seneste år. Indtil videre har vi fundet dem mest på Østsjælland, men også på Bornholm og i Skåne og muligvis på Falster, fortæller Pernille Rohde Sloth.

– Det er brudstykker, vi får gravet frem, fordi vi typisk finder dem i forbindelse med byggeprojekter, men som arkæolog er man nødt til at gøre sig nogle tanker og sammenholde den tilgængelige information. Der er nogle ligheder mellem dem, som gør, at man ikke kan lade være med at tænke, at de kan have noget tilfælles.

’Den må jo indhegne noget’

Nogle af de mest interessante palisadefund er tidligere gjort på Bornholm. Her fandt arkæologerne allerede i 1988 en stor, træbygget palisade på Vasagårds Mark på den sydlige del af øen, og på den indhegnede plads dukkede et såkaldt soltempel med diverse solsymboler op.

Et lignende tempel er fundet ved Rispebjerg i Pedersker lidt længere sydøst på øen. Foreløbig er soltemplerne kun fundet på Bornholm, men chefarkæolog ved Bornholms Museum Finn Ole Sonne Nielsen vil ikke afvise, at indhegningen på Stevns kan afsløre lignende fund.

– Det kan sagtens være, at den også har haft en rituel anvendelse. Det, som er rigtig spændende ved den her plads, er, om hun finder noget inden for hegnet, som minder om vores bornholmske. Umiddelbart ligger det fint, og det ville ikke overraske mig, hvis det var et tempelområde. Den må jo indhegne noget, og jeg tror på, at templerne har været meget mere udbredte, end vi kan se endnu.