Store Heddinge

Kæmpe overdækket loppemarked på Arnøjevej

Store Heddinge: Stevns Antik inviterer til stort overdækket loppemarked på Arnøjevej i næste weekend

I weekenden den 25. og 26. maj inviterer Stevns Antik til loppemarked, med fantastisk loppepriser om lørdagen og halv pris på alle loppepriser om søndagen.

De skal have tømt lagrene, da de er blevet fyldt op efter rydning på mange spændende steder blandt andet en gammel svensk ødegård med kludetæpper, gamle brændeovne, slagbænke og havemøbler. Desuden er der vægte, skilte, træ ølkasser, patentflasker, telefoner og værktøj. Haveredskaber, jagtmotorpram, lamper, billeder, spejle, kister, skabe, skænke, bænke, borde, stole, sofaer, bogreoler, gyngestole, bøger, ure, gl. høvle, ægte tæpper, porcelæn, masser af kobber- og messingting, golfkøller, julepynt, alt i reservedele til petroleumslamper, mange havemøbler og alt muligt andet.

Der er desuden flere borde fyldt med mange spændende småting fra 10 kroner og opefter.

Som noget nyt i år er der en container med 120 malerier fra en kunstsamler.

Den gamle pølsevogn fra 1952 fra Strøby vil være på pladsen om lørdagen.

Stevns Antik byder på gratis kaffe og kakao.

Loppemarkedet hos Stevns Antik foregår i weekenden den 25. og 26. maj, begge dage klokken 10.00 til 16.00 på Arnøjevej 13, 4660 Store Heddinge

Kommentarer