Kalk A/S nomineret til ’Byggeriets Miljøpris’
Den lokale virksomhed Kalk A/S har udviklet en kalkbaseret facade- og vægmalingen ’REN’ der er helt fri for problematisk kemi. De er nu nomineret til Byggeriets Miljøpris 2018.
I år har der været rekordmange indstillinger til Byggeriets Klima-, Energi- og Miljøpris, der uddeles i forbindelse med Skandinaviens vigtigste fagmesse for byggevarer, BYGGERI’18, den foregår fra den 13. til den 16. marts i Fredericia. Nu har nomineringskomitéen udpeget 20 virksomheder med i alt 23 forskellige strategier, løsninger og produkter, der skal dyste om de tre priser.
Der er 15 virksomheder nomineret til miljøprisen, deriblandt den lokale virksomhed Kalk A/S med facade- og vægmalingen REN.
REN maling er helt fri for biocider, MI, flygtige organiske forbindelser, tungmetaller, blødgørere, toksiske komponenter etc. Der sker således ingen emissioner af skadelige stoffer fra malingen.
REN har opnået guldniveau i C2C-certificeringsordningen for malingens samlede bæredygtighedsprofil i form af renhed/sundhed, genanvendelse, vedvarende energi, vandhåndtering og social fairness. REN er kalkbaseret og uden mikroplast/plast, som kan skade naturen og vores økosystem. Den kan med andre ord indgå i naturens kredsløb.
REN ligger i klassen for højeste diffusionsåbenhed for malinger og dermed kan fugt ledes naturligt væk fra bygningen. REN sikrer desuden det sunde indeklima via kalkens naturlige skimmelhæmmende og fugtregulerende egenskaber. Fraværet af problematisk kemi gør desuden malingen ideel for allergikere.
Byggeriets Klimapris, Miljøpris og Energipris bliver uddelt på BYGGERI’18, afholdes for 18. gang den 13. – 16. marts.
Byggeriets Miljøpris gives til dokumenteret bæredygtige produkter eller løsninger, der opfylder et eller flere af nedenstående krav:
– Produkter, der kan genanvendes eller er produceret af genanvendt materiale.
– Dokumenteret markant reduktion af produktets miljøbelastning ved produktion, anvendelse og bortskaffelse.
– Produkter, der bidrager til et bedre indeklima.
– Produkter, der bidrager til et bedre arbejdsmiljø.
Nomineringskomitéen, der udpeger vinderne, består af repræsentanter fra samtlige byggeriets parter. Priserne er med til fremme udviklingen af byggevarer med bedre energi- og miljømæssige egenskaber til gavn for klimaet og sætter fokus på virksomheder, der har iværksat en klima-, energi- og/eller miljøstrategi
Øvrige nominerede til Byggeriets Miljøpris
- fischer a/s: Greenline – verdens første befæstigelsessortiment lavet af genanvendte materialer
- H+H Danmark A/S: H+H ERGO montagelift
- iTOOLS I/S: AIR+ Active – engangsmaske med indbygget frisk luft
- Jackon Danmark A/S: Jackon Thermodræn
- Kronospan ApS: Novopan Klimagulv
- Saint-Gobain ISOVER: Ny generation af glasuld
- Scan Underlay Production ApS: Bæredygtig gummi-tekstil-lyddug med 90% genbrugte dæk
- STEICO SE: Miljøvenlige isoleringsmateriale
- Superwood A/S: Afstandsliste
- Svalk Handel ApS: CT1 – et unikt universal tætnings- og klæbemiddel
- VELUX Danmark A/S: VELUX ACTIVE automatiserer styringen af indeklimaet
- Wallmann – MSK Scandinavia A/S & Frøslev Træ: Organowood – træbeskyttelse uden giftstoffer
Interesserede kan læse mere på www.byggerimessen.dk
Kommentarer