Store Heddinge

Kampagne skal skaffe flere praktikpladser på Stevns

Stevns Kommune: Kommunens unge inviteres nu til at deltage i en kampagne for at skaffe flere praktikpladser

Alle de unge i kommunen, der lige nu søger efter en praktikplads, inviteres til at deltage i en kampagne for at fremskaffe flere praktikpladser.

Deltagerne tilbydes at de kan låne en flot trøje med teksten ‘Jeg søger praktikplads som ……’, så de kan reklamere for sig selv overalt. Trøjen leveres tilbage, når der er fundet en praktikplads.

Samtidigt tilbydes deltagerne en profilannonce, eventuelt med billede i de lokale medier.

Tirsdag den 20. november invitereres de unge til et speedmeeting-arrangement i Snurretoppen hvor de kan møde erhvervslivet på Stevns. Trøjerne udleveres denne dag.

Kampagnen er et samarbejde mellem LBR, Stevns Erhvervsråd, EUC, UUV, Stevns Ungdomsråd og Jobcenter Stevns.

For at deltage i kampagnen skal man sende en e-mail inden fredag den 2. november til teamleder Hans Kristensen på hanskr@stevns.dk for at bestille en trøje med angivelse af størrelse og hvilken praktikplads der søges. Yderligere information kan fås på telefon 2421 6745.

Kommentarer