Rødvig

Kastanietræer fældes på grund af insektangreb

kastanier_roedvig_3

Rødvig: En række kastanietræer i Krohaven skal fældes fordi de er blevet angrebet af kastanje-minérmøl

En række kastanjetræer i Krohaven ved parkeringspladsen ved Rødvig Kro, er angrebet af kastanje-minérmøl. Derfor fælder Materielgården de berørte træer i uge 5.

Tirsdag den 27. januar fra klokken 10 til 11 har borgerne mulighed for at møde Materielgårdens folk på parkeringspladsen ved Rødvig Kro. Her vil der være mulighed for at se de angrebne kastanjetræer i Krohaven inden de bliver fældet og få en snak med Materialegårdens folk.

Skadedyret er meget iøjefaldende, fordi det angriber træets blade og gør, at de visner tidligt på sommeren. Kastanjetræerne har desuden kastanje-kræft, der giver et sort udflåd på træets stamme og langsomt angribes træets vitalitet, hvorved træet svækkes. Indenfor en årrække på maksimalt fem år vil træerne dø og dermed er der fare for, at de i forbindelse med en storm vil kunne vælte. Kastanjetræerne udgør desuden en spredningskilde til andre kastanjetræer.

Kastanjetræerne vil efterfølgende blive erstattet med koreansk røn.  Denne art er valgt fordi den kan tåle kraftig vind og den megen salt der er i luften i Rødvig. Den er desuden tilpasset det nye klima, hvor vi får højere temperaturer og større nedbørsmængder.

Samme type træer er plantet langs boldbanerne mod Østersøvej, hvorved der vil kunne opnås en helhed og et visuelt sammenhæng for området. Koreansk røn er et meget smukt træ der blandt andet kendt for sin meget smukke røde efterårsløv.

De nye træer plantes til foråret når vejret er til det og materielgården har haft mulighed for blandt andet at rodfræse området.

Arrangementet med Materielgårdens folk foregår tirsdag den 27. januar fra klokken 10 til 11 på parkeringspladsen ved Rødvig Kro.

Billeder fra kastanjetræer i Krohaven er taget af Materielgården

Kommentarer