Kim Jensen fra Rødvig var hurtigste mand i går
Rødvig: I går vandt Kim Jensen fra Rødvig Formula I/II-klassen for klassiske motorcykler på Padborg Park
Søndag den 2. juni lagde Padborg Park asfalt til årets tredje afdeling af de danske mesterskaber i Road Racing – Danmarks hurtigste form for motorsport.
Her var Kim Jensen fra Rødvig, på sin Suzuki GSX-R 750, hurtigste mand i Formula I/II-klassen for klassiske motorcykler og han vandt begge løbene.
Udover SuperBike- og SuperStock 1000-maskinerne kunne man også se den næst-hurtigste klasse for SuperStock 600-maskiner samt Rookie 600- og 1000-klasser. Det skriver Driftsforeningen Padborg Park i en pressemeddelelse.
Programmet ved Padborg Park MC Prix blev fuldendt af tre felter for klassiske motorcykler, hvoraf et bestod af en klasse, der havde premiere på Padborg Park. Det var et internationalt felt af historiske 50 cm3-motorcykler, som var mere end 40 år gamle. Det tredje klassiske felt var Forgotten Era-maskinerne.
Kommentarer