Store Heddinge

King Lear direkte fra det Kongelige Teater

king_lear_snurretoppen

Haslev: Operagruppen i Snurretoppen transmitterer William Shakespeares tragedie King Lear direkte fra det Kongelige Teater.

Onsdag den 20. april klokken 20 transmitterer Snurretoppens operagruppe William Shakespeares ikoniske tragedie King Lear direkte fra det Kongelige Teater.

Kongen er træt af sin rolle som magtcentrum, og han abdicerer derfor fra sin trone, og overdrager kongeriget til sine tre døtre Goneril, Regan og Cordelia. Som tak for gaven forrådes den stakkels konge af sine to ældste døtre, og forvises til en øde ø. Ydmyget, forvirret og rasende begynder kong Lear nu kampen for at få sit liv tilbage.

Tommy Kenter spiller titelrollen som den ydmygede King Lear, mens hans tre døtre spilles af Benedikte Hansen, Marie Louise Wille og Signe Egholm Olsen.

Med King Lear er Peter Langdal tilbage på Det Kongelige Teater efter 23 år som chef for Betty Nansen Teatret.

Scenografi og kostumer er skabt af Peter Langdals samarbejdspartner gennem mange år, Karin Betz, som tidligere har lavet scenografi til Fanny og Alexander og Nøddeknækkeren på Det Kongelige Teater.

Billetterne koster 200 kroner, inklusive et glas vin i pausen, og de kan bestilles via www.snurretoppen.net.

Kommentarer