Kirkesanger søges til Valløby, St. Tårnby og Strøby kirker

Vallø By: Valløby, Store Tårnby og Strøby kirker søger en kirkesanger per den 1. december 2013

En stilling som kirkesanger ved Valløby, St. Tårnby og Strøby kirkers pastorat er ledig og ønskes besat pr. 1. december 2013. Stillingen er på 520 timer årligt, svarende til 10 timer ugentligt.

3-sognspastoratet prioriterer et frodigt kirkeliv, samarbejde på tværs af faggrupper og godt kollegaskab. Musikken vægtes højt både i forbindelse med gudstjenester, kirkelige handlinger og i korarbejdet.

I pastoratet er ansat en PO-organist med en bred rytmisk baggrund, en konservatorieuddannet organist, en korleder/kirkesanger, to præster og andre kirkefunktionærer. Der er et børnekor og et pigekor.

Den ledige kirkesangerstilling består i:

* sammen med organisterne at lede menighedssangen ved gudstjenester og kirkelige handlinger i pastoratets 3 kirker og plejehjem. Dog med hovedvægt af tjenester ved Valløby, St. Tårnby kirker

* solosang i forbindelse med gudstjenester, sangaftener og koncerter

* gensidig vikarforpligtelse i forhold til pastoratets anden kirkesanger som primært gør tjeneste ved Strøby kirke

* gudstjenester ved andre lokaliteter, herunder Vallø slotskapel og tjenester i det fri

Pastoratet søger en kirkesanger, som er i stand til at varetage de enkelte opgaver med indlevelse og engagement, og som har lyst til at indgå i et tæt samarbejde med en engageret medarbejderstab og menighedsråd.

Der er pligt til at gøre tjeneste ved andre ansættelsesmyndigheder i provstiet i overensstemmelse med de aftaler menighedsrådet indgår/har indgået med andre ansættelsesmyndigheder herom.

Se jobopslaget her på Jobindex.dk.

Kommentarer