Kirkestatister søges til filmoptagelser i Højerups gamle kirke
Nordisk Film søger nogle personer – meget gerne lokale – til at spille kirkegængere fra 1850’erne.
Torsdag den 19. oktober mellem klokken 7 og 17 er der brug for nogle kirkestatister i den gamle kirke i Højerup.
Læs også: Den gamle kirke i Højerup er lukket tre dage i efterårsferien
– Til spillefilmen ’Et bedre liv’ søger vi – meget gerne lokale – personer, der kan assistere som datidens kirkegængere. Vi søger kaukasiske personer over 18, dog kan lidt yngre komme med sammen med en medvirkende voksen, skriver statistcaster Marlene Weybøll.
Man skal selv medbringe kostume, der kan ligne en landsbybo fra 1850. Man må ikke have ansigtstatoveringer eller synlige smykker.
Som tak modtager statisterne et gavekort på 200 kroner til gavekortet.dk.
Interesserede kan kontakte statistcaster Marlene Weybøll på e-mail mweyboll@gmail.com med et dugfrisk selfie. Skriv “kirke” i emnefeltet.
Kommentarer