Klippinge

Kirkevej 20 i Magleby er sendt på tvangsauktion

retten

Klippinge: Boet efter Niels Laurits Belling Edske har sendt ejendommen Kirkevej 20 i Magleby på tvangsauktion.

Ejendommen Kirkevej 20 i Magleby beskrives som et parcelhus opført i 1950 med ombygning/tilbygning fra 1977 i gule mursten og med rødt tegltag. Ejendommen ligger tæt ved Magleby Kirke og med udsigt ud over markerne.

Ejendommen har et samlet boligareal på 108 m² ifølge BBR, hvoraf 33 m² udgør udnyttet tagetage. Hertil kommer 60 m² kælderareal, som ikke er godkendt til beboelse.

Kælderen består af gang, badeværelse, toilet, et disponibelt rum samt et lille viktualierum.
Stueetagen består af entre med trappe til 1. sal, lille spisestue, køkken med trappe til kælder, toilet, stue med brændeovn og adgang til overdækket terrasse. 1. sal består af to værelser.

I ejendommen er der ved besigtigelsen følgende hårde hvidevarer: mikroovn, ovn og fryser.

Ejendommen opvarmes ved brændeovn og oliefyr. Der forefindes 1.200 liter olietank fra 2007 på ejendommen.

Der er desuden en garage med plads til 2 biler opført i træ, på 15 m² ifølge BBR men garagens faktiske areal er større.

Derudover er der et udhus på 24 m² ifølge BBR.

Grunden er på 945 m².

Ejendommen ligger i et separatkloakeret opland, og der foreligger spildevandsplan for ejendommen, jf. ejendomsdatarapporten side 9.

Ejendommen har stået tom siden 07.07.2014. Alle bygninger indeholder inventar og løsøre.

Ejendomsværdien er sat til 1.000.000 kroner, heraf grundværdi 323.300 kroner.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 15. september klokken 11:30 ved Retten i Roskilde

Kommentarer