Store Heddinge

Klædt på til undervisning i valg

Handelsskolens auditorium var fyldt godt op med klasselærere.

80 klasselærere fra kommunerne Greve, Køge, Solrød og Stevns havde onsdag den 19. september sat en dag af, til et UUV kursus i udskolingsforløb, der skulle klæde dem på til arbejdet med elevernes uddannelsesvalg. Målet er, at alle elever sættes i stand til at vælge og gennemføre en ungdomsuddannelse efter grundskolen. Kurset blev gennemført i Køge Handelsskoles store auditorium i midten af Campus Køge.

De 80 spørgelystne lærer, der fordelte sig med 21 fra Greve, 39 fra Køge, 11 fra Solrød og 9 fra Stevns,  blev fyldt godt op med viden om uddannelsessystemet herunder gymnasiereformen. Kurset fik besøg hos vejlederne fra de omkringliggende erhvervsuddannelser på Campus Køge, der førte lærerne ind i erhvervsuddannelsessystemet mange muligheder og ikke mindst muligheden for at veksle mellem praktisk og teoretisk undervisning. Den forholdsvis nye EUX uddannelses blev præsenteret med muligheden for både at få en erhvervsuddannelse og fag på gymnasialt niveau.

Alle elever bliver Uddannelsesparathedsvurderet i forhold til deres udddannelsesmål i 8. klasse. Det er i første omgang lærerne der foretager vurderingen i forhold til elevernes faglige-, personlige-, sociale- og praktiske forudsætninger. Herefter kikker den lokale UUV vejleder på vurderingen, som så præsenteret for elever og forældre, sammen med en plan om, hvordan der skal arbejdet for at gøre eleven uddannelsesparat, hvis vurderingen var ”ikke parat”.

Udskolingen og overgang til ungdomsuddannelse er et tæt forløb mellem UUV vejlederen, skolens lærere, eleven og forældrene. På gårsdagens klasselærerkursus blev 80 klasselærere klædt på til opgaven på UUV’s årlige klasselærerkursus, der som vanligt var velbesøgt. Med afholdelsen af kurset på Campus Køge fik kursisterne samtidig et godt indblik i ungdomsuddannelsernes undervisningsmiljø.

Det var igen i år UUV vejlederne Rita Pape og Lotte Engholm, der med fast hånd styrede kursisterne gennem det planlagte udskolingsforløb.

 

Kommentarer