Rødvig

Klage fra nabo fører til fjernelse af campingvogn

Rødvig: Det var en klage fra en nabo, der startede sagen om en ulovligt opbevaret campingvogn på Maelskifterne i Rødvig

Naboen sendte i december en klage til Stevns Kommune, fordi en campingvogn stod i vejen for udsigten til p-pladsen og vejen.

Campingvognen havde ifølge klageren stået i ejerens indkørsel og en smule ud på et offentligt areal i mere end to måneder. Inden da havde den stået et halvt år på en parkeringsplads tæt på grunden.

Ifølge lokalplanen for sommerhusområdet er det ikke tilladt at have campingvogne stående.

Klagen førte til at ejeren af campingvognen søgte om dispensation til at have den stående. Kommunalbestyrelsen afslog forleden at give dispensation.

 

Kommentarer