Store Heddinge

Klagenævn har modtaget 7 klager over fredningen

Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Botanisk Forening, Dansk Ornitologisk Forening og tre privatpersoner har klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over fredningen af Stevns Klint.

Fredningsnævnet for Østsjælland afgjorde den 1. maj i år at Stevns Klint skal fredes. Herefter skulle fredningen behandles af det nyoprettede Miljø- og Fødevareklagenævn. Klagefristen for fredningen af Stevns Klint udløb fredag den 2. juni.

Klagenævnet har modtaget syv klager over fredningen af Stevns Klint. Det viser en aktindsigt, som TV ØST har fået.

Danmarks Naturfredningsforening Stevns og de andre natur- og dyreforeningernes klager over  Fredningsnævnets bestemmelse om, at de meget omtalte, sidste 25 meter overdrev ud til selve klinten gerne må dyrkes, sprøjtes og gødskes af grundejerneBræmmen er dog medtaget i fredningen, for at sikre, at der stadig vil være plads til trampestien, der løber langs klinten, hvis noget af klinten styrter i havet.

Lodsejerforeningen Stevns Klint Trampesti klager over fredningen i det hele taget. De mener at den er unødvendig. De frygter at Trampestien bliver rykket 25 meter længere ind på deres grunde, med store værdiforringelser af deres ejendomme til følge. De er desuden utilfredse med erstatningerne. Lodsejernes samlede erstatningskrav lyder på lidt over 42 millioner kroner, mens fredningsnævnet er kommet frem til at der skal udbetales erstatninger til lodsejerne på ialt 2.572.635 kroner.

Indholdet af klagerne fra de tre privatpersoner er enten som Lodsejerforeningens eller de tre natur- og dyreforeningers.

Kommentarer