Store Heddinge

Klassisk kammermusik i Snurretoppen på tirsdag

Store Hedding: Kulturloftet har arrangeret en kammermusikkoncert med tre unge kunstnere i Snurretoppen på tirsdag

Tirsdag den 16. oktober optræder Tre unge musikere – Sara Blankholm, violin, Micha Pajewski, cello, og Balder Neergaard, klaver – med et varieret program af ældre og nyere kammermusik.

Sara Blankholm og Balder Neergaard har i flere år spillet sammen som Duo Andina (foto). Duo Andina blev dannet i 2005 i London, da Sara Blankholm og Balder Neergaard studerede på Royal College of Music. Siden samarbejdets begyndelse har duoen optrådt i Danmark,

Finland og særdeleshed Storbritannien, bl.a. Saint-Martin-in-the-Fields, National Gallery og Winchester Cathedral. De deltog i P2s Kammermusikkonkurrence i 2011.

Siden har de optaget samarbejde med cellisten Michal Pajewski som ”Trio Zono”. Polskfødte Michal Pajewski har de seneste år

studeret i solisklassen hos Morten Zeuthen på konservatoriet i København. Han debuterer herfra senere på måneden.

Publikum får glæde af de tre musikere både som solist, duo og som trio under denne koncert.

Billetterne koster 50 kroner for medlemmer af Kulturloftet og ikke-medlemmer skal betale 100 kroner.

Koncerten finder sted på tirsdag den 16. oktober 2012 klokken 19.30

De spiller følgende program:

  • Joseph Haydn (1732-1809):
  • Klavertrio i G-dur, Hob. XV:25 – ‘l’Ongarese’
  • Nicklas Schmidt (1976-): Trio for Fiberline (2004)
  • Anders Nordentoft (1958-):
  • Two Movements for Violin and Piano (1978)
  • Johann Sebastian Bach:
  • Suite for cello solo nr. 3 i C-dur, BWV 1009
  • Gabriel Fauré (1845-1924): Klavertrio, op. 120

Kommentarer