Klassisk klaverkoncert på Gjorslev Slot fredag
Gjorselv: Middelalderslottet Gjorslev inviterer til klassisk klaverkoncert i pillesalen på fredag
Fredag 13. juni spiller finske Kati Eriikka Arikoski-Johnson klassisk klavermusik i pillesalen på middelalderslottet Gjorslev.
Programmet består af klavermusik af både finske og danske komponister som J. Sibelius, C. Nielsen og E. Rautavaara.
Kati Eriikka Arikoski-Johnson er født i Finland i 1979. Hun voksede op i Kuopio cirka 400 km. nord for Helsinki. Hun begyndte at spille klaver på Kuopio Konservatoriet som seksårig. Hun blev færdiguddannet som klaverlærer fra Turku Kunstakademi i Finland i 2005 hvorefter hun flyttede til København, for at studere klaver på Det Kgl. Danske Musikkonservatoriet under professor Niklas Siveløv. Hun spillede sin debutkoncert som solist i foråret 2011 fra og i februar 2012 spillede hun debutkoncert med Piano Trio Gimelia fra ensemblesolistklassen.
Kati underviser i klaver på Den Lille Musikskole på Frederiksberg.
Det vil være muligt at komme på en rundvisning på slottet i pausen.
Billetter til koncerten koster 90 kroner. De kan købes ved indgangen på slottet, Gjorslevvej 20 i Store Heddinge.
Kommentarer