Rødvig

Klinten i Rødvig åbner café med udsigt

klinten_terrasse2

Rødvig: Efter Konference & Hotel Klintens store renovering, udvides forretningsområdet nu med en café.

Lørdag den 6. juni åbner Café Klinten, hvor menuen byder på lækre lette sommerlige anretninger, kølige drikkevarer og hjemmelavet kaffe og kage, til favorable priser.

– Café-området bliver på vores store terrasse med den skønneste udsigt over Østersøen og Rødvig havn, samt i vores lounge, hvis vejret ikke er til udendørs, fortæller køkkenchef Poul Ravnholdt.

– Anretningerne, som bliver lavet fra bunden, er af den sædvanlige høje kvalitet, som Klinten er kendt for, og vi ser frem til at byde lokale gæster og turister velkommen på Klinten, slutter Poul Ravnholdt.

Cafeen har i åbent i weekenderne den 6. og 7. juni, den 13. og 14. juni og den 20. og 21. juni. Herefter alle hverdage fra fredag den 26 juni til søndag den 16 august.

Alle dage fra klokken 12.00 til 17.00.

Konference & Hotel Klinten ligger på adressen Søndervej 8, 4673 Rødvig

Kommentarer