Rødvig

Klinten i Rødvig nomineret til årets konferencecenter

klinten

Rødvig: Konference og hotel Klinten i Rødvig er igen nomineret til årets konferencecenter

Konference og hotel Klinten blev kåret til årets konferencecenter i både 2004 og 2005. De seneste år har de flere gange været nomineret til den prestigefyldte titel, dog uden a vinde den.

Men nu har de igen fået en chance for at løbe med titlen, for tredje gang. Foreningen Danske Konferencecentre har meddelt, at Klinten er blandt de fem nominerede til titlen ”Året konferencecenter 2016”.

Foreningen Danske Konferencecentre består af i alt 62 unikke kursus- og konferencecentre i hele Danmark.

De fire øvrige nominerede er Vejlsøhus Hotel & Konferencecenter ved Silkeborg, Pharmakon Konferencecenteri  Hillerød, Hornstrup Kursuscenter ved Vejle og Søhuset Konferencecenter ved Hørsholm.

Den endelige kåring er, som de tidligere år, lagt i hænderne på kunderne. Det er nemlig udelukkende dem, der bestemmer, hvem der skal vinde den prestigefyldte titel.

Kåringen finder sted på Danske Konferencecentres generalforsamling den 27 .april 2016.

Kommentarer