Klippinge firma udvider med filial i Næstved
Klippinge: Hovedkontoret ligger i Klippinge og nu har virksomheden+Resurse udvidet med en filial i Næstved
I forvejen har +Resurse, der blandt meget andet tilbyder udvikling af ledere og organisationer samt HR funktioner til små og mellemstore virksomheder, har i forvejen en række gode samarbejdspartnere i Næstved. Derfor var det naturligt at det blev der, virksomheden lavede en knopskydning med endnu en afdeling.
Det nye kontor er placeret i Ågade 2c, hovedkontoret ligger fortsat på Maglebyvej 19 i Klippinge.
– Med 364 kvadratmeter ekstra i Næstved er der blevet plads til flere kursusaktiviteter, siger indehaver Laila Gudmund Meyer (billedet) til Erhvervs-Avisen Sjælland.
+Resurse er en virksomhed, der er vant til at være i vækst, ikke mindst i 2010, hvor væksten var så markant, at +Resurse blev udnævnt af Børsen til Gazelle virksomhed.
Kommentarer