Strøby Egede

Kloaksystemet i Strøby Egede kan ikke klare skybrud

klimaaendringer_skybrud

Strøby Egede: To lejligheder i Kystparken i Strøby Egede fik vandskader under at voldsomt skybrud for nylig.

Torsdag den 30. juli om aftenen regnede det voldsomt i området omkring Strøby Egede. Regnvandet ophobede sig i kloaksystemet i området ved Kystparken hvilket medførte en stor  oversvømmelse.

– Regnen var så voldsom, at der efter vores målinger var tale om et skybrud, da vi på to af vores regnmålere i området målte over 15 mm regn på 30 minutter, siger administrerende direktør Jesper Koziara fra Stevns Forsyning til Dagbladet.

Vandophobningen i kloaksystemet blev så stort, at kloakvandet blandt andet blev presset op gennem toiletter og afløb i tre lejligheder i Kystparken. To af lejlighederne fik vandskade, den ene fordi beboeren var på ferie og den anden fordi den står tom.

– Et sted tørrede beboeren selv op, men der er vandskader i de to andre lejligheder, oplyser formanden for Domeas beboerforening i Kystparken, Hanne Wurr til Dagbladet.

– Vi har på den baggrund modtaget henvendelse fra to beboere i Kystparken, der har fået vandskader i deres boliger, fortæller Jesper Koziara og han fortsætter:

– Vores kloaksystem i området er ikke bygget til at klare så kraftige regnhændelser. Skader på ejendomme i sådanne situationer skal anmeldes til og håndteres af kundernes eget forsikringsselskab. Det skriver Dagbladet.

Kommentarer