Kløverstien i Rødvig indvies fredag
Rødvig: Rødvig Borgerforening inviterer til indvielse af den første Kløversti i Stevns Kommune.
Fredag den 30. september fra klokken 15 til 15.15 er der officiel indvielse af den første kløversti i Stevns Kommune, på Rødvig Lystbådehavn.
Der serveres kaffe/te og kage – juice/kakaomælk til børnene.
Herefter er der mulighed for at gå en af turene med guide. Alle får vand og et æble med til turen. Børnene, der gå med, kan deltage i en lille konkurrence.
Læs også: Borgerforeningen inviterer til indvielse af Kløverstien
Kløverstierne i Rødvig er de første i Stevns kommune og udviklet i et samarbejde mellem Stevns Kommune og borgerne i Rødvig.
Stierne byder på spændende oplevelser i Rødvigs smukke lokalområde.
Der er fire Kløverstier, der alle udgår fra Kløverpylonen på Lystbådehavnen.
- Grøn sti ”By-stien” 2,8 km
- Blå sti ”Jungle-stien” 5,1 km
- Rød sti”Klinte-stien” 7,8 km
- Sort sti ”Landskab-stien” 11,2 km
Kløverstien i Rødvig er finansieret af tilskud fra Friluftsrådet, Puljemidlerne og ikke mindst en donation på 100.000 kroner fra Stevns Brands Fond.
Kommentarer