Rødvig

Kløverstierne i Rødvig – nu også for udenlandske turister

Foto: Stevns Kommune

En donation fra Sydbank har betydet at folderen om Kløverstierne nu også er udgivet på både engelsk og tysk.

Kløverstierne i Rødvig blev indviet den 30. september 2016. I den forbindelse blev der udgivet en folder på dansk, der viser de fire forskellige kløverstier og fortæller lidt om, hvad man kan se undervejs.

Folderen kan downloades fra Friluftsrådets hjemmeside (pdf-fil – åbner i nyt vindue)

Kløverstierne er et landsdækkende stikoncept, der skal få danskerne til at genopdage deres egen by eller lege turister i resten af landet.

Kløverstierne i Rødvig, består af fire ruter, der har en i forvejen defineret længde og farve. Den grønne ruter er på 2,8 kilometer og den har fået navnet Bystien. Den blå rute er på 5 km og kaldes junglestien. Den røde rute er på 7,8 kilometer og den kaldes Klintestien. Og endelig er der en sort rute på 10,3 kilometer, som kaldes Landsskabstien.

Nu også for udenlandske turister

Takket være en donation fra Sydbank på 10.000 kroner er Kløverstierne i Rødvig, nu også blevet et tilbud til udenlandske besøgende. Folderen er nemlig blevet oversat til engelsk og tysk. Man kan finde folderne ved startpylonen der står på Havnen, nærmere bestemt Havnepladsen 3.

Man kan desuden følge kløverstierne på sin smartphone via Endomondo app’en: Løb Cykling Vandring.

Kommentarer