Store Heddinge

Knap hver syvende cyklist har fået smidt noget i hovedet

Cyklist

Har du smidt noget i hovedet på en cyklist i dag? Nej? Godt, men det er der så andre, der har, for bag rattet ændrer vi karakter og opfører os ofte, som om vi ejer vejen. Særligt mændene mister besindelsen, men nu skal en ny kampagne minde os om, at hensyn er vejen frem

Tallet kommer fra en ny Megafon-måling, som tager bestik af harmonien i trafikken og blandt andet viser, at 15 % af cyklisterne har fået smidt noget i hovedet.

Undersøgelsen er en optakt til Continental-koncernens kampagne ”Share the Road”, og som navnet antyder, er formålet at minde os alle om, at vi – uanset hvilken type trafikant vi er – skal deles om vejen og vise hensyn.

Men der er rum for forbedring – især hvis vi koncentrerer vi os om bilisters adfærd overfor cyklister. For bag rattet folder der sig nogle knap så konstruktive adfærdsmønstre ud, og ja – mændene er værst…

Men hvorfor er det i det hele taget, at vi tilsyneladende tror, at vi ejer vejen? 
Kognitiv psykolog Thomas Markersen forklarer:
Mange kommer til at identificere sig med deres bil. Det er, som om bilen bliver til en forlængelse af ens krop, så hvis noget kommer på tværs, så føles det som om, nogen går ind foran dig, og man tager det meget personligt. Især mænd har en tendens til at reagere kraftigere på for eksempel en ridse i bilen, end de gør på at få et snitsår i fingeren. Så hvis en cyklist for eksempel slår på bilen, kan de flippe de totalt ud, for det er ligesom at blive slået oven i hovedet.

Samtidig er der en tendens til, at vi overvurderer os selv og egne evner i trafikken, hvilket bidrager til at gøre os ekstra irritable over de andre ”amatører”. Derudover føler vi os trygge inde i en bil, hvis størrelse har særligt betydning for mænd:

Har de en stor bil, føler de sig også selv store. Så jo større bil, jo mere ret til at fylde. Det minder faktisk om en undersøgelse af anabolske steroider og aggression. Det viste sig ikke at være steroiderne, der gjorde brugerne aggressive, men mere musklernes størrelse. Jo større musklerne blev, jo flere rettigheder tog de sig, og det samme gælder i bilen. Jo større, tungere og dyrere bil, jo mere ret til at fylde. Og jo lækrere den er, jo mere identificerer de sig med den, forklarer Thomas Markersen.

Og hvad så med de andre aggressive typer i trafikken? 
Mange mænd savner lidt drama i hverdagen, og er der noget, man er utilfreds med, er bilen det perfekte sted. Pludselig kan man komme af med sin vrede – det har man ikke kunnet hele dagen. I bilen føler man sig tryg og sikker, og så får man afreageret. Denne type ser overhovedet ikke vrede i trafikken som et problem. Det stiver tværtimod deres ego af at være nedgørende og kritiske overfor andre.

Men hidsige reaktioner bag rattet finder vi skam også hos kvinderne. Her er det dog typisk nogle lidt andre psykologiske mekanismer, som udløser reaktionen, forklarer Thomas Markersen:

Her handler det ofte om kontrol, fordi mange kvinder jo er kontrolfreaks. I trafikken kan de opleve at sidde fast, eller at andre kommer på tværs af ens planer, og så skrider det. Det handler om kontroltab, og det, synes mange kvinder, er ubehageligt. De har brug for at kunne styre det hele.

Fælles for kønnene er, at vi tillægger vores medtrafikanter motiver, som i virkeligheden ofte udspringer af, hvordan vi selv har det. Er vi stressede og føler ubehag i kroppen, kan vi have brug for at afreagere, og fordi vi ikke kan se den anden bilist tydeligt, kan vedkommende nemmere ses som et monster, vi kan afreagere på, forklarer Thomas Markersen.

Vi kan tillægge et hvilket som helst motiv til en bilist, der kører ind foran – afhængigt at vores eget humør. Jo mere vrede og stressede vi er, des mere ser vi den anden, som en der vil os det ondt og har dårlige intentioner. Stress medvirker også til at slukke for vores evne til empati og får spildtid i trafikken til at føles endnu længere, end den egentlig er. 

En enkelt gruppe er uden for pædagogisk rækkevidde 
Der er med andre ord mange årsager til, at vi kommer dårligt overens i trafikken, men det kan uden tvivl være konstruktivt lige at overveje, hvilken kategori man selv hører til, siger Thomas Markersen, som dog peger på, at en enkelt gruppe næppe vil lade sig påvirke – uanset hvor meget vi taler om hensyn og om at dele vejen i god ro og orden mellem alle typer trafikanter.

Nej, en enkelt gruppe vil nok desværre altid være uden for pædagogisk rækkevidde. Dem som har problematiske leveregler og er bedøvende ligeglade. Dem som har den holdning, at ingen skal fortælle dem, hvad de skal gøre. At de ikke finder sig i noget. At ingen skal stå i vejen for dem, og så videre. Man ser, at den type leveregler giver dem problemer i livet igen og igen – men det får dem desværre ikke til at ændre holdning alligevel, siger Thomas Markersen.

Vi andre kan dog have god glæde af at huske de vigtige budskaber, som ”Share the Road” indeholder. Her bliver der taget kærlig fat på både bilister og cyklister, hvoraf hovedparten heldigvis er enige om, at den gode tone i trafikken er et fælles ansvar. I kampagnen får du også disse gode råd:
– Forbered dig på en venlig dag i trafikken
– Tag ansvar i trafikken og pas på hinanden
– Tæl til tre, så du kan reagere velovervejet

Kommentarer