Køb juletræet på nettet og få det leveret
Store Heddinge: Firma i Store Heddinge tilbyder nu at man kan købe juletræet online og få det leveret direkte til døren
De fleste kender Birkely Anlæg’s juletræssalg på Rødvigvej, hvor det er muligt at fælde sit eget juletræ.
Nu tilbyder de også online bestilling med levering. De bringer ud til det meste af Sjælland hver mandag og fredag til og med fredag den 21. december. Man kan betale kontant ved levering eller via bankoverførsel.
I webshoppen kan man vælge mellem Nordmannsgraner fra 100 til 275 centimeter og rødgraner fra 150 til 225 centimeter. Man kan også købe de traditionelle juletræsfødder af træ samt pyntegran.
Juletræskunder, der ønsker at udvælge eget træ og eventuelt fælde det selv, er stadig velkomne i juletræsplantagen ved indkørslen til Rødvigvej 3-7 i Store Heddinge.
Der er åbent mellem klokken 10.00 og 16.00 i weekenderne samt dagligt fra mandag den 17. december til jul.
Foto: Birkely Vækst & Anlæg
Kommentarer